lars_barndom_hunde

Igennem hele min barndom har jeg haft hunde i min nærhed. Vi havde Rikke, Mads, Mette og Line i barndomshjemmet. Alle disse hunde fulgte mig gennem tykt og tyndt og var mine bedste venner. Minderne om at ligge på gulvtæppet i solstrålen med en hund under armen er meget livlige og vækker glæde i mig. 
Da jeg flyttede hjemmefra, mistede jeg den daglige kontakt til hunde og på et tidspunkt fandt jeg på at fotografere hunde for at få lidt “hund” i mit liv igen. Det har jeg nu gjort til min niché og nyder at ha hunde på besøg i studiet.Jeg skal også ha’ min egen hund på et tidspunkt, men pt får mine 2 små drenge al min opmærksomhed.
Jeg er uddannet reklamefotograf fra Kbh’s Tekniske Skole og har arbejdet som selvstændig fotograf i snart 15 år. Når jeg ikke fotograferer hunde, så laver jeg kunst-projekter, fashion, portrætter, reportage og packshots for forskellige kunder og private, i mit atelier/galleri på havnen i Nykøbing Sj.